Man kan opnå store besparelser med en pillebrændeovn. Med en pilleovn investerer du i fremtiden. En pilleovn sparer på CO2-udledningen, da ovnen opvarmer din bolig med et CO2-neutralt brændsel, samtidig kan du opnå
store besparelser på dine udgifter til opvarmning.
Beregninger viser, at en pilleovn kan spare dig mellem 50 og 70 % på din varmeregning i forhold til opvarmning med olie eller gas og endnu mere, hvis du har el varme.
En træpilleovn har en lang række af fordele, og den passer perfekt til både almindelig beboelse og til sommerhuse, da den hurtigt og effektivt opvarmer omgivelserne til et behageligt niveau.
Har du en brændeovn i dag?
Hvis
du er en af de mange danskere, der har en brændeovn, men er træt af svineri med aske og bark og de svingende temperaturer, så kunne en pillebrændeovn fra RIKA være en løsning for dig. Ovnen fyldes nemt med træpiller via
den store åbning øverst på ovnen. Rikas ovne har alle store pille beholdere, de mindste med plads til ca. 20 kg. træpiller og i den største ovn helt op til 50 kg. En pilleovn er samtidig også bedre for miljøet grundet den højere
virkningsgrad og den optimerede forbrænding.
Træpiller produceres af ubehandlet trærester. Træresterne males til smuld, som presses under meget højt tryk. Træpiller har et meget lavt
vandindhold og har dermed en høj brændingsværdi.
Træpillerne til pilleovne leveres
typisk i sække med 15-16 kg. og hældes derfra nemt i ovnens pille beholder. Herfra transporteres de efter behov via en snekkemotor ind i brændkammeret, hvor de automatisk tændes.
Pilleovnen tilføres automatisk
den nødvendige pille mængde og skal derfor ikke, som en brændeovn, løbende fyldes med brændsel, samtidig slukker pilleovnen også selv, når der ikke er behov for mere varme.
Grundkomponenterne i en pillebrændeovn er meget lig det, man finder i en traditionel brændeovn. Et stålkorpus med brændkammer, røg rør og en låge med brandsikker glasrude. Stål korpus bliver ofte kombineret med varmelagrende
materiale som f.eks. fedtsten. Derudover er en træpilleovn udstyret med snekkemotor, der automatisk fører piller ind i brændkammeret fra den indbyggede træpille beholder.
Styringen af varmen foretages på RIKA´s ovne
via en touchskærm med dansk tekst og forklarende symboler. Ovnene kan også fjernstyres fra telefon, tablet eller computer via RIKA´s Firenet. (tilbehør)
Ved valg af pilleovn har opstillingsrummets størrelse også en betydning, jo større rum des større ydelse, er der behov for.
Rummets størrelse er dog ikke den eneste faktor, det er også vigtigt, hvor godt huset er isoleret.
Så der er naturligvis behov for mindre varmeydelse i et lavenergihus end i et ældre dårligt isoleret hus, selvom de har samme størrelse.
For at ovnen kan brænde korrekt, skal den naturligvis have tilført luft. Ved en rumluftafhængig ovn tilføres luften udelukkende fra rummet, hvor ovnen er opstillet. Hvorimod en rumluftuafhængig ovn også
har mulighed for at få forbrændingsluften tilført direkte udefra via rørføring.
En ekstern lufttilførsel anbefales i tætte huse, hvor der kan opstå problemer med driften på grund af eksempelvis ventilationssystemer
eller emhætter, der skaber undertryk i rummet.
Vi ønsker altid at kunne levere den bedste kvalitet til den rigtige pris. Netop det er årsagen til, at vi valgte at blive importør af de Østrigske RIKA ovne. Det var et naturligt valg, da RIKA er en af de absolutte pionerer
i Europa inden for træpilleovne. De har produceret træpilleovne siden 1989, så med en ovn fra RIKA, får man glæde af de mange års erfaring og udviklingsarbejde. Samtidig får man markedets mest lydløse træpilleovne kombineret
med et eksklusivt og moderne design, enestående østrigsk kvalitet og høj virkningsgrad. En pilleovn fra RIKA er den billigste løsning i det lange løb.
En pilleovn fra RIKA er ligesom en brændeovn med til at skabe hygge i hjemmet med de varme og beroligende flammer. Derfor vil du opleve, at familien vil få stor glæde af ovnen. En RIKA træpilleovn fyldes hurtigt og enkelt
med træpiller i toppen af ovnen, og virkningen kommer kort tid efter, at ovnen tændes. Ovnen kan temperaturstyres således, at man altid har en behagelig rumtemperatur.
Med ovnene fra RIKA har vi et meget bredt produktprogram; Standard pilleovne med røgafgang bagud, pilleovne med topafgang, pilleovne til indbygning, pilleovne med varmeflytning, kombi eller hybride ovne, mulighed for styring af
ovnen over internet.
En pilleovn står jo som oftest i stuen, så derfor er det vigtigt, at pilleovnen er så lydløs som muligt, men også designet er af stor betydning. Til det sidste har RIKA udviklet en App, RIKA HOME DESIGN, hvor du virtuelt kan se ovnen
placeret i din egen stue. En stor hjælp, når der skal vælges mellem de flotte designs.
Er du på udkig efter en sparsommelig, miljørigtig og hyggelig måde at varme dit hus op på, så skal du ikke tøve med at kontakte os. Uanset hvor i landet du er bosat, så står vi, eller én af vores forhandlere, klar til at rådgive
dig med gode råd og faglig kompetence.
Kontakt på telefon 43 58 24 24 eller på e-mail: kontakt@renergi.dk