Pillefyr fra ÖkoFEN

ÖkoFEN er pioner og specialist i bæredygtig opvarmning med træpiller

Der kan opnås store besparelser med et pillefyr.


Argumenterne for et pillefyr er mange; træpiller er CO2 neutrale og billigere end stort set alle andre opvarmningsformer. Med et pillefyr er du fra første dag med til at skåne vores miljø, og samtidig kan du opnå en besparelse på helt op til mellem 50 og 70 % på din varmeregning. Træpiller produceres typisk af ubehandlet træaffald. Træresterne males til smuld, som derefter presses under meget højt tryk. Træpiller har et meget lavt vandindhold og en høj brændværdi. Træpillerne til pillefyr leveres typisk indblæst direkte i silo, eller i sække med 15-25 kg. eller big bags.


Desværre er det danske marked fyldt med et hav af pillefyr, som ganske vidst er billige i anskaffelse, men hvor kvaliteten skuffer på den lange bane. Det er både i forhold til vedligeholdelse, holdbarhed og miljø, og det har gjort, at mange er nervøse ved at skifte til et pillefyr, som ellers er den mest miljøvenlige og økonomiske løsning for rigtig mange. Sandheden er, at et kvalitets pillefyr er et godt, nemt og miljøvenligt alternativ til olie, gas, el og andre fossile brændsler.


De pillefyr, som vi tilbyder, er alle 100% automatiske og er helt selvrensende i modsætning til mange af de billige produkter, der findes på markedet. Og ja, i modsætning til, hvad mange tror, kan det sagtens lade sig gøre at få et pillefyr, der ikke kræver teknisk kunnen, ugentlig, månedlig eller kvartalsvis rensning. Fælles for alle ÖkoFEN kedler er, at der kun er behov for 1 årligt service.


I dag leverer vi pillefyr med eller uden kondensationsteknologi i anlæg fra 6 til 512 kW.

Model programmet består af


Pellematic Condens

Pellematic Maxi Condens

Pellematic Smart

Pellematic SmartXS

Pellematic

Pellematic Maxi

Pellematic Compact

Easypell

Total leverandør

Med dette brede produktprogram er der mulighed for at sammensætte komplette og afstemte fyringsanlæg til stort set alle formål, uden at skulle plukke produkter fra flere leverandører. Hvis du vil høre mere, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi har vores hovedkontor i Jægerspris, men har forhandlere i hele landet.